Aarhus Frimenighed er en kristen menighed, som ønsker at nå mennesker med budskabet (Evangeliet) om Jesus Kristus.
Vores trosgrundlag er Bibelen, sådan som den i hovedtræk forstås i de lutherske bekendelsesskrifter. Det kan du læse mere om på siden Det tror vi. Kort fortalt er dette væsentligt det samme trosgrundlag, som Folkekirken bygger på.
At vi er en frimenighed betyder, at vi rent organisatorisk og administrativt står helt frit i forhold til fx Folkekirken.
At vi er en kristen menighed betyder, at vi bruger tid på at høre og læse Guds Ord, Bibelen, bede sammen, synge sammen. Desuden bruger vi en del på bare at være sammen som kristne, spise sammen, hygge os sammen og hjælpe hinanden til at leve som kristne i hverdagen.
Du er hjertelig velkommen til at besøge os!