Aarhus Frimenighed

En kristen menighed

Aarhus Frimenighed
  • Velkommen
  • Gudstjeneste
    • Oversigt over gudstjenester
  • Det sker
    • Liv og vækst grupper
    • Kursus i kristendom – generelt info
  • Nyheder
  • Om os
    • Mød os
    • Historie
    • Det tror vi
    • Det gør vi
    • Formål
    • Vedtægter
    • Privatlivspolitik
    • Ledelse
      • Ældsteråd
      • Præst
      • Bestyrelse
  • Kontakt os
    • Samtaler
Du er her: Forside / Aktuelt fra Guds Ord / Guds magt og Satans magt

Guds magt og Satans magt

6. april 2018 By Aarhus Frimenighed



Hvad betyder det, at Satan også har magt?

Bibelen siger, at Jesus har “al magt i himlen og på jorden” (Matt. 28,18). Men hvad betyder det?

Og hvad betyder det i forhold til, at Satan også beskrives som stærk (Matt. 12,29)?

Svaret er ikke, at der blot er tale om en gradsforskel, hvis man sammenligner Jesu magt og Satans magt. Nej, Bibelen siger klart, at Jesus har al magt. Han er “Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden” (Åb. 22,13).

“Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.” (Heb. 13,8).

Gud har “højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære” (Fil. 2,9-11).

Hvordan Satan fik sin magt

Hvori består så Satans magt?

Den består i, at han har fået vi mennesker over på hans parti. Det gjorde han, da han fristede Adam og Eva til at fornægte Guds Ord og i stedet stole på ham. Da kom synden ind i verden, og døden fulgte efter som en konsekvens (Rom. 5,12). Al menneskelig lidelse og ondskab kom ind i verden den dag, Adam og Eva gjorde oprør mod Gud – ham som i sin kærlighed havde givet dem alt godt.

Han anklager dig

Hans magt består i, at han kan anklage dig og mig for den synd, vi begår. Derfor kan Satan også om hele jorden sige til Jesus, da han forsøgte at friste ham i ørkenen:

“… den er overgivet til mig, og jeg giver den, til hvem jeg vil” (Luk. 4,6). Og Johannes siger, at “hele verden ligger under for den Onde” (1. Joh. 5,19).

Derfor kalder Paulus ham også for “denne verdens gud” (2. Kor. 4,4).

Og derfor kalder Guds Ord ham også for vore “brødres anklager … som dag og nat anklagede dem for Gud” (Åb. 12,10). Dag og nat peger han på din og min synd – vores had, misundelse, begær, ondskab, ligegyldighed, dovenskab og mangel på kærlighed.

Men Satan er nedstyrtet

Men læg nu mærke til, at der i samme vers i Johannes’ Åbenbaring står, at han er blevet “styrtet” (Åb. 12,10).

Jesus siger:

“Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn.” (Luk. 10,18).

Og et andet sted siger han, at Djævelen, “denne verdens fyrste er dømt” (Joh. 16,11).

Jesus afvæbnede Satan

Hvordan mistede Satan da sin magt til at anklage mennesker?

Ved at Jesus døde i stedet for verden:

“Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud”, siger Jesus før sin korsfæstelse (Joh. 12,31). For det var ved sin korsfæstelse, død og opstandelse, at Jesus “afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus” (Kol. 2,15). Jesus tog fuldstændig brodden af Satan magt til at anklage, da “Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset” (Kol. 2,14).

Ingen fordømmelse – i Jesus

Derfor siger Paulus også de kendte ord:

“Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus” (Rom. 8,1).

Gud sendte nemlig her til jorden “sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet” (Rom. 8,3). Jesus, “der ikke kendte til synd, har han [Gud] gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham” (2. 5,21).

Tror du det? Da er du “i Jesus Kristus”, og da er der nu ingen fordømmelse for dig.

Skrevet i: Aktuelt fra Guds Ord

Søg i indhold

Årsmøde 2023

17. januar 2023 By Aarhus Frimenighed

Den 22. januar 2023 holder vi generalforsamling i Aarhus Frimenighed. Generalforsamlingen er en del af Aarhus Frimenigheds årsmøde. Alle er velkomne til generalforsamlingen. Stemmeberettigede er alle medlemmer af Aarhus Frimenighed. Alle andre er velkomne til at overvære generalforsamlingen. Her er dagsordenen for generalforsamlingen: Årsmøde – dagsorden Aarhus Frimenighed (AAF) Tidspunkt: Søndag den 22. januar 2023 […]

Seneste indlæg

  • Årsmøde 2023
  • Kursus i kristendom
  • Årsmøde 2020 – referat
  • Årsmøde 2020
  • Generalforsamling 2019

Velkommen

Velkommen til Aarhus Frimenigheds hjemmeside! Her kan du læse om, hvem vi er, vores formål, hvad vi gør, hvor du kan møde os osv. Vi håber, at du her finder, hvad du gerne vil vide om os. Mangler du svar på noget, er du altid velkommen til at kontakte os. Tak, fordi du besøger vores webside! Med venlig hilsen Aarhus Frimenighed … Læs mere

Formål

Vores formål i Aarhus Frimenighed er: At tjene … Læs mere

Ledelse

Aarhus Frimenighed ledes af en bestyrelse og et ældsteråd og en frivillig, ulønnet præst.

Vores formål

Vores formål er: At tjene Gud ved at ophøje og tjene ham gennem Jesus Kristus. Læs mere på vores formålsside!

Tag kontakt til os!

Hvis du er interesseret i at vide mere om vores menighed, er du altid velkommen til helt uforpligtende at kontakte os.

Nyhedsbrev

Her håber vi snart at kunne tilbyde tilmelding til vores nyhedsbrev 🙂

Copyright © 2023 · Aarhus Frimenighed · Alle rettigheder forbeholdt · Privatlivspolitik