Tror du, at Gud stadig hører bøn?
Mange moderne kristne virker til at have meget lille tro på, at Gud vil gribe ind og svare dem, når de beder til Ham. Det virker næsten som om, at anser det for en undtagelse, at Gud svarer på deres bøn. Man kan næsten få det indtryk, at bøn for dem svarer til at sende et ønske ud i det blå, uden at nogen hører dem. For sådanne kristne svarer det at bede nærmest til at spille i et lotteri: Om du vinder eller ej, er tilfældigt, men meget usandsynligt.
Fornægt ikke Bibelens lære om bønnesvar
Helt galt bliver det, når kristne nærmest forsøger at få det til at fremstå som om, at det er forkert eller sværmerisk at tro på bønnesvar. Nogle kristne har så travlt med at advare mod misbruget, at de i praksis fornægter Bibelens stærke løfter om bønhørelse.
Desværre har mange kristne bevæget sig væk fra Guds Ords tale om, at Gud svarer på bøn. De virker så bange for misbruget, at de i praksis fornægter Guds Ords tale om bønnesvar. Guds Ord siger klart, at Gud sommetider siger nej til vores bøn. Hvis vi beder Ham om noget, som er imod Hans vilje, kan vi ikke regne med at få svar. Men når man læser Guds Ord er det samtidig klart, at Guds vilje til at svare på bøn er i fokus. Gang på gang bekræfter Guds Ord, at Gud vil svare os, når vi vender os til Ham i bøn.
Under min egen læsning af Bibelen har jeg lagt mærke til en række steder, som jeg i første omgang havde overset. Disse steder viser tydeligt, i hvor grad apostlene og Bibelens forfattere regnede med, at Gud virkelig ville svare dem på deres bøn. De havde en tillid til Guds indgriben, som mange moderne kristne desværre fuldstændig mangler.
De første kristne ventede bønnesvar
Her er nogle af de skriftsteder, som har styrket mig i troen på, at Gud i langt højere grad ønsker at svare på bøn, end vi ofte tror.
Befrielse for fare
Når Paulus er i fare, sætter han ikke sin lid til menneskers indgriben. Nej, han sætter sin lid til, at Gud både kan og vil fri ham ud af faren. Og Jesus er den samme i dag.
2. Kor. 1,11
Ham var det, som friede os og vil fri os fra en så overhængende livsfare, og vi har det håb til ham, at han også i fremtiden vil fri os, når også I hjælper til med forbøn for os, så at der lyder tak for os fra mange læber for den nådegave, vi fik gennem så mange.
Rom. 15,30-32
Jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesus Kristus og ved Åndens kærlighed, til at kæmpe sammen med mig i jeres bønner for mig til Gud, for at jeg kan reddes fra dem i Judæa, der vægrer sig ved at tro, og for at den hjælp, jeg har med til Jerusalem, kan blive vel modtaget af de hellige. Så kan jeg, om Gud vil, komme til jer med glæde og finde ro hos jer.
Befrielse fra fængsel
Bibelens forfattere blev forfulgt, ligesom kristne også i dag bliver forfulgt på grund af Jesus. Men de troede, at Gud kunne og ville fri dem ud af fængslet, når de kristne brødre og søstre bad for dem.
Heb. 13,19
Bed for os; for vi er overbevist om, at vi har en god samvittighed, da vi i ét og alt har viljen til at handle rigtigt. Især beder jeg om denne forbøn, for at I så meget hurtigere kan få mig tilbage.
Fil. 22
Og én ting mere: Forbered dig også på at tage imod mig som din gæst. For jeg håber, at I får mig tilbage takket være jeres bønner.
Hjælp i nød og vanskelige kår
De første kristne levede i en tid, hvor de ikke kunne læne sig op ad socialrådgivere og kontanthjælp. Ofte var den eneste menneskelige udvej at tigge, blive slave eller prostitueret, hvis pengene slap op. Men her er det stærkt at lægge mærke til, at disse kristne satte deres lid til Gud. De bad til Ham nat og dag i tillid til, at Han både kunne og ville give dem alt, hvad de havde brug for. De vidste jo, at Jesus havde sagt, at Gud ved, at vi har brug for mad og tøj, og at han vil bære alle vores bekymringer. For, siger Jesus, når vi søger Guds Rige først, så vil Han give os alt det andet i tilgift. Han kan også hjælpe dig, uanset hvor vanskelig din økonomiske eller sociale situation ser ud.
1. Tim. 5,5
Den, der virkelig er enke og står alene, har sat sit håb til Gud og bliver ved med at bede og anråbe nat og dag.
Luk. 2,37
Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn.
Fred i lokalsamfundet
Ofte kan det virke som en tom gestus, når præster og forkyndere beder for Folketinget, regeringen, dommere, politiet osv. Men de første kristne vidste, at Gud kunne skabe fred og ro i deres lokalsamfund, når de blot bad for det. De regnede altså med, at der var en direkte sammenhæng mellem deres bøn og et velfungerende og fredeligt lokalsamfund. Deres løsning på samfundsproblemer var først og fremmest bøn i Jesu navn. Men hvor mange kristne i dag tror, at deres bøn for politi, dommere, regering osv. har afgørende betydning for, om der er fred i samfundet eller ej? Men sådan er det, fordi Guds Ord siger det.
1. Tim. 2,1-2
Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed.
Vækkelse og omvendelse
Brænder du for, at mennesker må komme til tro på Jesus og blive frelst? Det håber jeg. Det gjorde de første kristne. Men de vidste også, at de var dybt afhængige af, at Gud åbnede en dør for Evangeliet ind til menneskers hjerter. Derfor bad og bad de netop om dette. De satte ikke deres lid til effektiv markedsføring, musik, veltalenhed eller flotte bygninger, men alene til Gud.
Ef. 6,18
Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige – også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt, det som jeg i lænker er sendebud for. Bed om, at jeg ved evangeliet må få frimodighed til at tale, som jeg skal.
Kol. 4,2-4
Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak, og bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for. Bed om, at jeg må gøre den kendt og tale, som jeg skal.
2. Tess. 3,1-2
I øvrigt, brødre, bed for os om, at Herrens ord må få frit løb og æres, som det allerede sker hos jer, og at vi kan fries fra vanartede og onde mennesker; for det er ikke alle, der har troen.
Frelse på dommens dag
Hvordan skal du holde ud i troen på Jesus ind til enden? Hvordan skal du kunne undgå at falde for denne verdens tomme lokkemidler og fristelser? Paulus vidste, at det havde afgørende betydning, at hans kristne venner bad for ham. Det har det også i dag. Måske frygter du, at dine børn, dine forældre, søskende eller venner er på vej væk fra Jesus. Men Gud har magt til at gribe ind. Læg dem frem for ham igen og igen i udholdende bøn i Jesu navn.
Fil. 1,19
For jeg ved, at dette ved jeres forbøn og med Jesu Kristi ånds hjælp skal ende med min frelse.
Stærke ord om bønnesvar
Kan du også se, hvor stærkt Guds Ord igen og igen understreger, at vi kan stole på Gud – selv i de største vanskeligheder? Ingen situation er for stor eller for lille for Ham. De første kristne satte i den grad deres lid til Gud. De stolede på, at Han aldrig så meget som et øjeblik glemte dem, når de var glemt af mennesker, stod alene, manglede penge til at leve for, sad i fængsel og arbejdede for menneskers omvendelse.
Læg din nød frem for Gud
Måske står du lige nu i en situation, som du ikke kan se nogen som helst løsning på. Alt virker helt umuligt. Men læg så mærke til ovennævnte skriftsteder. Her læser du om mennesker, som står midt i menneskelig set umulige situationer, men som går til Gud i deres nød. Du kan gøre det samme. Kom til din himmelske Fader og læg din nød frem for Ham i Jesu navn. Fortæl Ham præcis, hvordan du har det og bed Ham gribe ind. Han har magt til at gribe ind.