Deltag lige nu i vores online video-udgave af kristendomskurset.
Hvad er kristendommens budskab? Hvad tror kristne på? Hvem er Jesus? Er det sandt?
Vil du gerne vide mere om, hvad kristendom egentlig er? Undrer du dig over, hvad det vil sige at være en kristen?
Så vil vi gerne invitere dig til at være med til Kursus i kristendom. Kurset er gratis.
Kursus i kristendom – generel info
Kursus i kristendom strækker sig over fem lektioner fem søndage i første halvdel af 2020:
- Bibelens autoritet – hvad skal man mene om Bibelen?
- Skabelsen og syndefaldet – hvor kommer vi fra?
- Jesus og Evangeliets sandfærdighed – hvem er Jesus egentlig?
- Menneskets situation – uden og med Gud
- Frelse ved tro på Jesus Kristus
Hvordan foregår der?
Hver lektion varer halvanden til maks. to timer og foregår sådan:
- Vi får en kop kaffe/te sammen – normalt med lidt kage eller frugt til
- En af os har et oplæg over dagens emne
- Vi snakker sammen om dagens emne og kan stille spørgsmål til det
Hvem kan være med?
Hvis du ønsker at vide mere om kristendom og har et åbent sind, er du hjertelig velkommen til at være med. Du behøver ikke at være en kristen for at være, men kan komme, som du er og med din baggrund. Uanset, om du er ikke-troende, ateist, agnostiker, muslim, hindu, buddhist eller noget helt andet, er du meget velkommen til at være med. Du kan kort sagt komme, som du er.
Hvornår?
Du kan læse om vores online video-kursus i kristendom her:
Hvor foregår det?
Kursus i kristendom foregår tit i et ganske almindeligt hjem, men kan også foregå mange andre steder, hvor man kan sidde i nogenlunde fred og ro og snakke sammen. Det kan være en café, et bibliotek osv.
Video-kursus
Du kan også gennemgå kristendomskurset helt privat gennem din computer, tablet eller mobiltelefon:
Gratis
Kurset er helt gratis. Du betaler ikke noget for at være med, hverken for lektionerne, undervisningsmaterialet eller for kaffe/te.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til Kursus i kristendom, er du meget velkommen til at kontakte os.
Velkommen!